Indholdsfortegnelse
Andre kunstperioder
Realisme
I løbet af 1800-tallet begyndte man for alvor at undervise elever i kunst på akademierne. Fremfor at være ude i felten og blive oplært af en mester som tidligere, studerede eleverne fortidens maleteknikker og mesterværker gennem akademierne. Men på akademierne var der også en række strenge regler for, hvilke typer motiver, der karakteriserede et værdigt maleri. Dette indbefattede motiver af personer fra de højere samfundslag og landskaber, hvorimod billeder af arbejdere og bønder blev betragtet som uværdige.
I løbet af 1840’erne begyndte en række kunstnere imidlertid at gøre op med disse regler. De ønskede i stedet at gengive virkeligheden, som den så ud uden nogen former for idyllisering eller andre uoverensstemmelser. En af disse kunstnerne var den franske maler Gustave Courbet (1819-77), der til sin udstilling i 1855 fik lavet et udstillingskatalog, hvori han skrev Det realistiske manifest, hvilket gav den nye kunstbevægelse dens navn, realisme.
Faktakboks
Kunstperiode: Realisme
Årstal: Ca. 1840-ca. 1880
Indflydelsesrige personer:
- Francois Millet (1814-75)
- Gustave Courbet (1819-77)
Hvad er realisme?
Hos en række af de franske realister blev behovet for at gå imod akademiets regler yderligere forstærket af den økonomiske krise i Frankrig der medførte arbejdsløshed og sult blandt arbejderklassen og bønderne fra 1846-48. Flere af realisterne begyndte nemlig at gengive mennesker fra disse samfundslag samt deres levevilkår, hvormed figurerne fik en langt mere fremtrædende position i motivet. På trods af at realisterne selv tilhørte den bedre del af borgerskabet, udviste de via deres motivvalg en vis sympati med de lavere klasser. Realisterne fremstillede gerne deres værker i store dimensioner, hvilket ellers var forbeholdt historiske værker.
Realistiske kunstnere – Jean-Francois Millet
En af realisterne, som ofte gengav bønderne og deres liv, var den franske maler Jean-Francois Millet (1814-75). I sit værk Akssamlerne (1857) ses tre bondekoner samle kornaks i forbindelse med høsten, som er i fuld gang i baggrunden. Kvinderne er hverken afbilledet kønne eller yndefulde i udførelsen af deres arbejde. Med deres foroverbøjet kroppe og blikke rettet mod jorden forekommer deres bevægelser derimod langsomme og tunge. Gennem kvindernes positurer har Millet yderligere gengivet kornaks arbejdets tre gentagende faser: at bøje sig ned, samle op, rejse sig.
Til højre i baggrunden ses også en mand på hesteryg, hvis funktion som enten godsforvalter eller ladefoged bestod i at overvåge og lede arbejdet på godsejerens marker. Med Akssamlerne skildrer Millet bondekonernes sande, hårdt fysiske arbejde samtidig med, at han med ladefogedens tilstedeværelse visualiserer den herskende, sociale distance i samtiden. Hermed har Millet ikke blot gengivet den sande virkelighed uden diverse kunstneriske tilføjelser. Hans værk er også et vidnesbyrd på samfundets opbygning og arbejdslivet i 1800-tallet.
Kendetegn ved realismen
- Virkeligheden gengives, som den ser ud uden nogen former for idyllisering eller andre uoverensstemmelser.
- Indeholder ofte gengivelser af bønder eller personer fra de lavere samfundsklasser samt deres levevilkår.
- Figurerne har en langt mere fremtrædende position i motivet.
- Værkerne er ofte lavet i store dimensioner.
- Motiverne er ofte vidnesbyrd på samfundets opbygning og arbejdslivet i 1800-tallet.
Referencer
- E.H. Gombrich: Kunstens historie, 2007.
- Heather McPherson: “Millet, Jean-François”, på Oxford Art Online, 2003.
- Hugh Honour og John Fleming: Kunstens verdenshistorie, overs. af Ejler Hinge-Christensen, 2004.
- J. H. Rubin: “Realism”, på Oxford Art Online, 2003.
