Indholdsfortegnelse
Andre kunstperioder
Guldalderen
1800-tallets Europa var præget af oprør, krige m.m. Danmark var ingen undtagelse og gennemgik i denne periode flere betydningsfulde kriser. Landet mistede sin flåde i 1801, blev bombet af englænderne i 1807, gik statsbankerot i 1813, måtte afstå Norge i 1814 og efterfølgende Slesvig, Lauenborg og Holsten i 1864 efter nederlaget mod Preussen.
Fremfor at fokusere på denne krisefyldte tid begyndte flere danske kunstnere at hylde det gode og skønne ved Danmark. Dette gjorde de gennem idylliserede gengivelser af den danske natur samt familie- og dagligdagslivet. Formålet med værkerne var at vække danskernes nationalfølelse og skabe en form for optimisme og nationalstolthed i alt kaosset. Hermed bevægede flere danske kunstnere sig i løbet af 1800-tallet fra romantikken over i en mere nationalromantisk stil ligesom mange af deres europæiske kollegaer.
Strømningerne indenfor den danske billedkunst i starten og midten af 1800-tallet fik sidenhen paraplybetegnelse guldalderen, som dækker over nyklassicisme, romantikken og nationalromantikken. Ordet stammer fra græsk og betyder “en lykkelig tidsalder” på trods af, at det nærmere var en kaotisk tid for Danmark.
Faktakboks
Kunstperiode: Guldalder
Årstal: ca. 1800 – ca. 1850
Indflydelsesrige personer:
- C.W. Eckersberg (1783-1853)
- N.L. Høyen (1798-1870)
- P.C. Skovgaard (1817-75)
- J.Th. Lundbye (1818-48)
- Christen Dalsgaards (1824-1907)
Hvad er Guldalder?
Som overordnet kunstperiode dækker guldalderen således over flere kendetegn, men det, der primært gik igen i hele perioden, var interessen for det nationale. Med afsæt i romantikkens storslåede landskaber overfor det lille menneske, gengav guldalderkunstnerne de danske, sommer skove og kyster som udtryk for stoltheden over fædrelandet. En række af kunstnere skildrede primært naturen alene, mens andre fortsat inddrog det lille menneske i skikkelse af f.eks. den flittige bonde i færd med sit arbejde. Med afbildning af f.eks. gravhøje og stensætninger ønskede guldalderkunstnerne også at mindes fortidens kulturarv og storhed.
I 1840’erne kom bonden imidlertid mere i fokus hos kunstnerne. Blandt bønderne kunne befolkningens oprindelse nemlig genfindes, og de blev derfor betragtet som værende ægte danske. Før guldalderen var det derimod meget få, der så sig selv som danske. I stedet identificerede man sig ud fra sin landsdel og sit erhverv. Men med nationalromantikkens opblomstring blev dette ændret, og befolkningen anså sig betydeligt mere som danske. De guldalderkunstnere, som havde fokus på bønderne, gjorde dem centrale i deres motiver, som skulle være skønne gengivelser af bondefamiliernes liv. Dette ses f.eks. i Christen Dalsgaards (1824-1907) værk Mon han dog ikke skulle komme? (1879), hvor en bondepige står i døråbningen og venter på formentlig sin elskede. Hun er iført folkedragt, hvilket denne gruppe guldalderkunstnere ofte skildrede bønderne i. Dog kunne kunstnerne godt finde på at blande folkedragter fra de forskellige landsdele.
De mere romantiske guldalderkunstnere forstørrede også gerne elementer i deres gengivet landskaber eller tilføjede og fjernede genstande for at opnå den rette balance og visuelle behagelighed. Guldalderkunstnerne gengav således ikke den korrekte virkelighed, men malede det billede af Danmark, der var brug for i krisetiden. Dog var det faktum, at malerierne ofte var bestillinger fra venner eller politikere, med til at præge motivvalget.
Guldalderkunstner – J.Th. Lundbye
En af de kunstnere, som beskæftigede sig meget med landskabsmaleriet, var J.Th. Lundbye (1818-48). I En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde (1843) skildres en del af den danske kyst, hvor skrænten hæver sig højt over de to bønder og hesten, som er placeret næsten nederst i maleriet. En del af kysten er badet i solskin fra den blå himmel. Lundbye har ikke gengivet en bestemt lokation, men ud fra hans skitser fra Roskilde Fjord har man fastslået, at motivet er en sammensætning heraf. Desuden sammensatte guldalderkunstnerne gerne forskellige studier af naturen netop for at samle essensen af den danske naturs storslåethed og derved også nationens stolthed i et flot maleri. Dette blev understreget i malerierne ved, at størrelsesforholdene ikke altid er gengivet korrekt. I Lundbyes værk er skrænten gjort betydeligt højere end i virkeligheden.
Kendetegn ved Guldalderen
- Paraplybetegnelse indenfor danske billedkunst.
- Nyklassicisme, romantikken og nationalromantikken.
- Interesse for det nationale.
- Det gode og skønne ved Danmark hyldes.
- Idylliserede gengivelser af den danske natur samt familie- og dagligdagslivet.
- Formålet var at vække danskernes nationalfølelse og skabe en form for optimisme og nationalstolthed.
- Danske, sommer skove og kyster gengives som udtryk for stoltheden over fædrelandet understreget ved forstørrede elementer eller tilføjelser og fjernelser af genstande.
- Gengivelsen er ikke korrekt. I stedet malede kunstnerne det billede af Danmark, der var brug for.
- Skildring af naturen alene eller inddragelse af det lille menneske i skikkelse af f.eks. den flittige bonde.
- Gravhøje og stensætninger minder om fortidens kulturarv og storhed.
- I 1840’erne kom bonden mere i fokus.
- Bønderne er centrale i motivet og iklædt folkedragter.
- Skønne gengivelser af bondefamiliernes liv.
- Malerierne var ofte bestillinger fra venner eller politikere.
Referencer
Den Hirschsprungske samling: Guldalder og nationalromantik
Karina Lykke Grand: “Visionen for Danmark: en politisk landskabskunst” i Karina Lykke Grand, Lise Pennington, Anne Mette Thomsen (red.): Guld: skatte fra den danske guldalder, 2013.
Karina Lykke Grand: “Dansk guldalder. Perioden og begrebets historie” i Cecilie Høgsbro Østergaard (red.): Dansk Guldalder. Verdenskunst mellem to katastrofer, 2019.
