Kunstperioder
Fauvisme
Med Paris som datidens kulturelle hovedstad blev der på Salon d’Automne i 1905 udstillet flere malerier bestående af stærke, rene og kontrastfyldte farver. Ved at kombinere farverne på denne måde afveg kunstnerne bag udstillingen fra motivets originale farver samt de naturalistiske effekter, hvilket resulterede i, at de fik øgenavnet, Les Fauves (de vilde dyr), hvorfra stilarten sidenhen har fået sit navn, fauvisme.
Hensigten for kunstnerne var imidlertid at udtrykke deres egne følelsesmæssige reaktioner over for det pågældende motiv. På den måde havde fauvisme rødder i ekspressionismen, hvor kunstnerens følelser samt sindstilstand ligeledes var i centrum, men fauvisterne udtrykte i højere grad dette gennem farverne. De fauvistiske malerier blev ofte skabt gennem en længere proces, indtil forholdene mellem farver, former etc. nåede den rette balance for kunstneren.
Faktakboks
Kunstperiode: Fauvisme
Årstal: 1905-1907
Indflydelsesrige personer:
- Henri Matisse
Fauvisme kunstner – Henri Matisse
Den føromtalte fauvistiske gruppe blev anført af den franske kunstmaler Henri Matisse (1869-1954), som sidenhen er blevet den mest kendte blandt fauvisterne. I hans værk, The Dessert (1908) kommer de fauvistiske kendetegn til udtryk ved brugen af de stærke, rene farver. I dette værk er den røde farve imidlertid den altdominerende.
Trods de genkendelige elementer fra en stue, er der intet lys eller skygger til at danne perspektiv i maleriet, blot svage, sorte konturstreger til at danne objekternes omrids. Dette får værket til at fremstå fladt, og det forekommer derfor vanskeligt at klarlægge, hvorvidt landskabet i venstre, øverste hjørne er et vindue eller et maleri, som hænger i den røde stue.
Nogle steder er stregerne endda så svage eller ikke eksisterende, at især den røde væg og den røde dug går i ét. Som Matisse selv har noteret i Notes of a Painter (1908), var valget af farver ikke ”rest on any scientific theory; it is based on observation, on sensitivity, on felt experiences”, med målet om “to reach that state of condensation of sensations which makes a painting”. Trods Matisse som foregangsmand, blev der aldrig udviklet en konkret kunstnerisk teori for fauvismen og allerede 4 år efter udstillingen i Paris, begyndte den at gå i opløsning. Fauvismen blev således aldrig rigtig en bevægelse med dens korte eksistens, hvormed det nok er en kunstperiode, som de færreste kender til.
Helene Henriksen
Cand. mag. i kunsthistorie
Udvalg af malerier