Indholdsfortegnelse
Andre kunstperioder
Kubisme
I slutningen af 1800-tallet løsrev flere kunstnere sig fra impressionismen for at gå ad andre veje. En af disse var den franske maler Paul Cézanne (1839-1906). Ligesom impressionisterne stræbte han efter at male de former og farver, som han optisk så. Men de impressionistiske værker var ifølge Cézanne på vej til at blive for flygtige og forvirrende med deres opløsning af klare omrids og deres øjebliksagtige karakter.
Herved mente han, at de havde glemt virkelighedens faste og varige former. Selvom Cézanne foretrak klar opbygning med stærke, ublandede farvesektioner, undgik han at lave klare omrids ved i stedet at variere retningen af sine penselstrøg. Problemet ved denne opbygning var imidlertid, at det gjorde billedet fladt og uden nogen form for dybde. Derfor begyndte Cézanne at eksperimentere med, hvorvidt han kunne bibeholde en god komposition uden hverken at ofre fornemmelsen af dybde samt farvernes klarhed.
For at nå dertil måtte han give delvist afkald på den traditionelle skabelse af perspektiv, hvilket resulterede i let, forvrængede former men kun, hvis det gavnede hans ønskede virkning. Dette ses tydeligst i hans sene værker fra 1895-1906. I løbet af denne periode malede han bl.a. en billedserie af bjerget Mont Sainte-Victoire, som med tiden fik en mindre og mindre naturalistisk karakter, idet han begyndte at opbygge motivet af geometriske former i klare farver og uden mange detaljer. Formålet, med at tage udgangspunkt i det samme motiv utallige gange, var, at hver version ville give en ny indsigt.
Faktakboks
Kunstperiode: Kubisme
Årstal: 1907-1914
Indflydelsesrige personer:
- Paul Cézanne (1839-1906)
- Pablo Picasso (1881-1973)
- Georges Braque (1882-1963)
Hvad er kubisme?
Med inspiration fra Cézannes sene værker begyndte den franske maler Georges Braque (1882-1963) og den spanske maler Pablo Picasso (1881-1973) at eksperimentere med virkningen af lærredets ellers todimensionale overflade. Hertil forsøgte Braque og Picasso i fællesskab at videreføre Cézannes teknikker, hvormed de blev foregangsmænd for en ny kunstbevægelse. I 1908 udstillede Braque en række af sine værker i Salon d’automne (Efterårs salonen) i Paris. Ifølge en kunstkritiker var alt i Braques værker blevet reduceret til geometriske kuber, hvoraf kunstbevægelsen efter sigende skulle have fået dens navn kubisme.
Kubisterne ville hellere bygge noget op end blot at gengive det korrekt sete. Derfor brød de i endnu højere grad billedfladen op i mange forskellige geometriske former sammen med varierende lysretninger for at vise motivet fra flere synsvinkler. Ved samtidig at overlappe disse ellers flade former, blev det muligt at skabe en illusion af rum i værkerne. Men for at beskueren forsat kunne danne sig en sammenhæng mellem de geometriske former, benyttede kubisterne sig ofte af forholdsvis velkendte motiver såsom menneskelige skikkelser, instrumenter, service etc. På den måde legede kubisterne med gengivelsen af tingenes sande natur ved blot at angive simple tegn på f.eks. ansigtstræk. Hertil fandt de også inspiration i afrikanske skulpturer, masker m.m. grundet deres egenskab af at være gengivelser uden at være naturalistiske.
Mont Sainte-Victoire af (1906) – Paul Cezanne
Kubistiske kunstnere – Pablo Picasso
Picasso var en af dem, som i høj grad lod sig fascinere af afrikanske kunstgenstande, hvilket bl.a. ses i Frøknerne fra Avignon (1907), hvor han har iført to af de i alt fem afbilledet, nøgne kvinder afrikanske masker. Ved at skjule de to kvinders ansigter på denne måde, tilføjes de en vis mystik og uhygge. Selvom der er tale om nøgne kvinder, forekommer de ikke særligt feminine med deres kantede, geometriske former.
Yderligere virker flere af dem meget konfronterende med blikke rettet mod beskueren og ved åbenlyst at vise deres nøgne kroppe frem. Dette giver imidlertid god mening taget deres erhverv som prostituerede i betragtning. De er således vandt til at skulle vise deres kroppe frem, og værket får derved et erotisk præg. Avignon er desuden navnet på et bodelkvarter i Barcelona, hvor Picasso voksede op. Picasso skildrede generelt gerne mennesker fra den lavere del af samfundet. Nogle mener, at Frøknerne fra Avignon var startskuddet på kubismen.
Kendetegn ved ekspressionismen
- Delvist afkald på den traditionelle skabelse af perspektiv.
- Billedfladen er brudt op i mange forskellige geometriske former.
- Indeholder varierende lysretninger.
- Motivet vises fra flere synsvinkler på samme tid.
- De flade former overlapper hinanden, hvilket skaber en illusion af rum.
- Der bruges ofte forholdsvis velkendte motiver, for at beskueren kan danne en sammenhæng.
- Der leges med gengivelsen af tingenes sande natur ved at angive simple tegn.
- Inspiration fra Paul Cézanne.
- Inspiration fra afrikanske kunstgenstande.
- Kunstnerne ville hellere bygge noget op end at gengive det korrekt sete.
Referencer
- Christopher Green og John Musgrove: “Cubism”, på Oxford Art Online, 2003.
- E.H. Gombrich: Kunstens historie, 2007.
- Geneviève Monnier: “Cézanne, Paul”, på Oxford Art Online, revideret af André Dombrowski, 2022.
- Hugh Honour og John Fleming: Kunstens verdenshistorie, overs. af Ejler Hinge-Christensen, 2004.
- Melissa McQuillan: “Picasso [Ruiz Picasso], Pablo”, på Oxford Art Online, 2003.
