Om os

Her på siden kan du læse lidt om os bag kulisserne, samt hele idéen og formålet bag Galeo. Vi forsøger hele tiden at optimere konceptet, og er altid åbne overfor idéer og forslag til forbedringer. Dette gælder både ift. forskellige services, vi kan tilbyde kunder, men også hvordan vi bedst muligt bakker op omkring de kreative ildsjæle, der står for værkerne her på siden.

Værdier
Transparent, troværdig og kreativ er tre af de nøgleord, som går igennem hele strukturen bag Galeo’s forretning. Som privat person har man altid et realtidsbillede af kunstnerne bag værkerne, hvor relationen skabes gennem personligt indhold med et kreativt touch.

Mission
Vores mission er at bidrage til at styrke den danske kunst kultur. Vi vil gøre kunst let tilgængelig for alle, og sætte fokus for de gode fortællinger og kunstnerne bag værkerne. Dermed kan vi hjælpe med at bevare og styrke en danske kulturarv i fremtiden.

Vi skal bakke op om de danske kunstnere
Det er tid til at ryste posen. Den unikke kunst skal udtrykkes på væggene i de danske hjem. Vi er i Danmark så privilegerede at have et væld af talentfulde kunstnere.

Vi skal bakke op omkring dansk kunst, ved at videreformidle de lokale kunstneres fortællinger og budskaber. Vi ønsker hos Galeo at sætte fokus på de små unikke historier, der gemmer sig i de mange atelier rundt i landet. Det er netop de historier, som giver kunstværkerne en helt ny dimension på væggen i hjemmene.

Hvem er vi?
Galeo er stiftet af henholdsvis Emil og Kenneth. Vi mødte hinanden på iværksætterlinjen i Aarhus, og fandt hurtigt ud af, at vi havde en fælles drøm om at skabe noget. Idéen om Galeo opstod, da Kenneths forældre skulle have nye malerier, men kunne ikke finde inspiration til at købe et maleri hos et online galleri, grundet manglende information om kunstnerne bag kunstværkerne. Det blev startskuddet på idéen til et kreativt eventyr.