Indholdsfortegnelse
Andre kunstperioder
Ekspressionisme
Blandt flere impressionistiske kunstnere opstod der i slutningen af 1800-tallet et behov for at løsrive sig fra den impressionistiske dyrkelse. Disse tilgange mente de, var til fare for kunsten således, at den ville miste sin inderlighed og lidenskab. I stedet ønskede de via deres værker at tage udgangspunkt i deres egne følelser og sindstilstande i forhold til det afbildede. Behovet blev yderligere forstærket af 1. Verdenskrig (1914-18), som medførte rædsel og kaos. Eftersom det latinske ord impression betyder indtryk, gav det god mening at denne nye kunstbevægelse senere fik tilnavnet ekspressionisme, som betyder udtryk.
For ekspressionisterne blev det således deres mål at udtrykke de gode samt ubehagelige følelser og dermed rumme alle aspekter af det uperfekte menneske som en videreudvikling fra impressionismens behagelighed og harmoni. Derfor fremstår ekspressionistiske værker ofte foruroligende og livlige med deres hurtige, voldsomme penselstrøg og uden korrekt farvegengivelse.
Faktakboks
Kunstperiode: Ekspressionisme
Årstal: Ca. 1886 – ca. 1929
Indflydelsesrige personer:
- Vincent van Gogh (1853-90)
- Edvard Munch (1863-1944)
Hvad er ekspressionisme?
Med den karakteristiske penselføring kunne penselstrøgene opstå i en flydende sammenhæng efter hinanden lige som ord i en sætning, eller når man taler. Sammen med farvevalget kan den hurtige, voldsomme penselføring derfor udtrykke, hvilken sindstilstand kunstneren var i under udførelsen af værket. Ekspressionisterne ændrede også gerne lidt på elementernes udseende, hvis det gavnede dem i at nå deres mål med det pågældende værk og undlod at være alt for detaljerede.
Med inspiration fra japansk kunst var både ekspressionisterne og impressionisterne nemlig overbeviste om, at hvis de ofrede detaljerne til fordel for en stærk forenkling, ville billedet gøre stærkere indtryk. De var også blevet inspireret af japansk kunst i forhold til, hvordan de kunne graduere farverne for at skabe dybde i maleriet uden den store brug af skygger samtidig med, at farvernes klarhed blev bevaret.
Vincent van Gogh (1953 – 1990)
Foto: Helene Henriksen
Ekspressionisme kunster – Van Gogh
En af de afgørende foregangsmænd for ekspressionismen var den hollandske maler Vincent van Gogh (1853-90). Med afsæt i den impressionistiske malemåde begyndte han at eksperimentere med at udtrykke sine følelser overfor det afbildet. Dette behov udsprang sandsynligvis også fra hans egne, indre konflikter, hvortil udarbejdelsen af værkerne kan betragtes som en form for bearbejdningsproces. Van Gogh havde flere perioder med psykisksygdom og lod sig frivilligt indlægge på sindssygehospitalet Saint-Paul-de-Mausole fra 1889-90. Uheldigvis endte han med at tage sit eget liv i 1990.
Starry Night af Van Gogh
Under sin indlæggelse malede van Gogh bl.a. værket Stjernenatten (1889), hvori man tydeligt kan se de voldsomme penselstrøg hen over nattehimlen. Selve motivet er inspireret af udsigten fra hans værelsesvindue. Alligevel er den afbilledet by baseret på andre udsigter, da det ikke stemmer overnes med den reelle udsigt fra hans vindue, og cypres træet forekommer meget tættere på, end det i virkeligheden var. På den måde sammensatte han sit værk efter, hvad han ønskede at udtrykke.
Starry Night (1889) – Vincent van Gogh
Eksressionisme kunstner – Edvard Munch
En anden kendt kunstner, som også først stiftede bekendtskab med impressionismen, og som sidenhen bevægede sig i den ekspressionistiske retning, var den norske maler Edvard Munch (1863-1944). Men modsat van Gogh forekommer en række af Munchs værker mere dramatiske i deres udtryk. På baggrund af både sin mor og søsters død udviklede Munch en depression, hvorfor død og angst blev et gentagende tema for hans værker. Et godt eksempel herpå er hans værk Skriget (1893), som han lavede flere udgaver af. Inden han malede værket, havde han nedskrevet følgende notat:
“Jeg gik bortover veien med to venner – så gik [Jeg gik] solen ned. Himmelen ble pludseli blodi rø – og jeg følte et pust af vemod – en sugende smerte under hjertet – Jeg standset, lænet mig til gjæret træt til døden – over den blåsorte fjor og by lå blod i ildtunger. Mine venner gik videre og jeg sto igjen skjælvende af angest – og jeg følte det gik et stort uenneligt skrik gennem naturen” (1892).
Skriget af Edvard Munch
Med afsæt i Munchs egen oplevelse og følelser gennemstrømmes personen i værkets forgrund på lignende vis af fortvivlelse og frygt, som forplanter sig i et uendeligt skrig. Alt denne frygt spredes til resten af værket gennem Munchs voldsomme penselføring og ved, at han har gjort himlen rød og ildevarslende overfor den sorte og mørkeblå fjord.
Yderligere ligner personens ansigt et ligs, hvilket er en afbildning, som Munch flere gange benyttede sig af i sin portrættering af mennesker. Baggrunden går også igen i andre af hans værker, men hvor hovedpersonen er skiftet ud. Med Skriget visualiserede Munch, hvordan en pludselig sindsbevægelse kan omdanne vores sanseindtryk både i forhold til os selv men også i forhold til vores omgivelser.
Kendetegn ved ekspressionismen
- En videreudvikling af impressionismen.
- Tager afstand til ideen om, at maleriet skal behage øjet.
- Kunstnerne tager udgangspunkt i deres egne følelser og sindstilstande.
- Udtrykker gerne de ubehagelige følelser men også de gode.
- Fremstår ofte foruroligende og livlige med deres hurtige, voldsomme penselstrøg og uden korrekt farvegengivelse.
- Farvevalget og den hurtige, voldsomme penselføring kan udtrykke kunstnerens sindstilstand under udførelsen af værket.
- Elementernes udseende er gerne ændret lidt.
- Detaljerne er gerne ofret til fordel for en stærk forenkling.
- Graduering af farverne for at skabe dybde i maleriet uden den store brug af skygger.
- Inspiration fra japansk kunst.
Referencer
- E.H. Gombrich: Kunstens historie, 2007.
- Hugh Honour og John Fleming: Kunstens verdenshistorie, overs. af Ejler Hinge-Christensen, 2004.
- MoMA: The Starry Night, https://www.moma.org/collection/works/79802
- Nasjonalmuseet: Skrik, https://www.nasjonalmuseet.no/samlingen/objekt/NG.M.00939
