Spring til indhold

Pop art

Med 1900-tallets globalisering blev det for alvor muligt at udveksle f.eks. varer over lange afstande på kort tid, hvorfor det blev populært med kommerciel masseproduktion. Denne udvikling kom også til at præge en række af samtidens kunstnere på forskellige vis. Nogle begyndte ligeledes at masseproducere deres værker, mens andre i stedet udtrykte denne fremtrædende produktionskultur i selve deres værker og ikke gennem fysisk massekopiering. Samtidig var kunsternes tilgang en reaktion på ekspressionisternes abstrakte udtryk samt det, at de dannede pop art malerier ud fra deres egen underbevidsthed.

Den nye kunstbevægelse søgte således mod et mere upersonligt udtryk, hvilket de fandt ved masseproduktionskonceptet. Flere anså denne tilgang som, at kunstbevægelsen ønskede at gøre grin med forbrugersamfundet, men kunstnernes hensigt var i højere grad at afspejle forbrugersamfundet samt at sigte mod en ny kunst. En af disse kunstnere var den britiske Richard Hamilton (1922-2011). I forbindelse med sine værker anvendte han i 1957 begrebet pop, hvilket, han netop mente, indbefattede det med at være designet til et massepublikum, forbigående, billigt, masseproduceret, rettet mod ungdommen, vittigt, sexet og smart. Derfor blevet pop art efterfølgende navnet på den nye bevægelse.

Faktakboks

Kunstperiode: Pop art

Årstal: ca. 1957-ca. 1970

Indflydelsesrige personer:

  • Richard Hamilton (1922-2011)
  • Roy Lichtenstein (1923-97)
  • Andy Warhol (1928-87)

Hvad er pop art?

Popkunstnerne blev særligt inspireret af massemediernes og reklamekunstens billedsprog på trods af, at disse på daværende tidspunkt ikke blev anset som værende kunstformer. Dette ville en række popkunstnere ændre på, hvorfor de begyndte at dække deres værkers overflade med tætplacerede prikker, sådan som det kendes fra trykte tegneserier og reklamer. Andre popkunstnere dyrkede i højere grad collage-baserede malerier, hvori de sammensatte forskellige udklip fra magasiner af bl.a. masseproducerede genstande, og igen var der nogen af popkunsterne, der benyttede sig af helt andre teknikker. Selvom pop art blev dyrket i flere forskellige lande, fik den størst anerkendelse som bevægelse i USA med kunstnere som Roy Lichtenstein (1923-97) og Andy Warhol (1928-87).

Popkunstner – Roy Lichtenstein

Lichtenstein var en af de popkunstnere, som dækkede sine værkers overflade med tætplacerede prikker for at give værkerne et tegneserieudtryk. For at skabe denne effekt anvendte han hullede skabeloner. Selve motivet kopierede han i hånden fra reelle tegneserier og efter at have justeret skitsen, overførte han den til lærredet via en projektor. Hertil brugte Lichtenstein mættede, primære farver og optegnede elementerne i værket med sorte konturstreger. Hans motiver er ofte præget af dramatik, som forstærkes af de tilføjede talebobler.

Oh, Jeff I Love You Too But… (1964) – Roy Lichtenstein

Andy Warhol - Marilyn Monroe pop art maleri 1967 billede i stærke farver

Marilyn (1967) – Andy Warhol

Foto: Ian Burt

Popkunstner – Andy Warhol

Modsat Lichtenstein, massekopierede Warhol sine popart værker. Men ikke nok med det, så var hans værker i realiteten allerede en kopi af noget genkendeligt og ikonisk. Et eksempel herpå er hans værk Marilyn Monroe (1967), som udgør ti portrætter af den amerikanske skuespillerinde Marilyn Monroe (1926-62). Disse er nemlig alle en kopi af ét bestemt portrætfoto, som blev taget af Monroe i forbindelse med optagelserne på filmen Niagara (1953). Dog anvendte Warhol også portrættet i andre sammensætninger, på varierende overflader og ved brug af forskellige teknikker. Til værket Marilyn Monroe, anvendte han teknikken serigrafi, hvor han spændte et stykke silke ud over en ramme. Gennem de ikke-tildækkede huller i silken afmærkede han først med blæk omridset af det udvalgte motiv. Derefter anvendte han andre rammer der afmærkede hver sit parti, ved at trække den ønskede farve hen over silken, hvormed det efterlod et tryk på den valgte værkflade. De ti omtalte Monroe popart portrætter, varierer dermed kun i sammensætningen af farverne. Som tidligere reklametegner var det særligt serigrafi, Warhol anvendte til at fremstille sine værker. Til at hjælpe sig med sin masseproduktion havde han en række ansistenter tilknyttet. Warhol skabte de mange versioner af Monroe som en hyldest efter hendes alt for tidligere død i 1962.

Kendetegn ved pop art

  • Inspireret af massemediernes og reklamekunstens billedsprog.
  • Kan være masseproducerede værker.
  • Andre udtrykker produktionskulturen i selve værker.
  • Værkernes overflade kan være dækket med tætplacerede prikker, sådan som det kendes fra trykte tegneserier og reklamer.
  • Kan være collage-baserede malerier, hvori der sammensættes forskellige udklip fra magasiner af bl.a. masseproducerede genstande.
  • Kan være fremstillet ved brug af serigrafi.
  • En reaktion på ekspressionisternes abstrakte udtryk samt det, at de dannede værker ud fra deres egen underbevidsthed.
  • Søgen mod et mere upersonligt udtryk, hvilket blev fundet ved masseproduktionskonceptet.
  • Hensigten var at afspejle forbrugersamfundet samt at sigte mod en ny kunst.
  • Pop indbefattede det med at være designet til et massepublikum, forbigående, billigt, masseproduceret, rettet mod ungdommen, vittigt, sexet og smart.

Referencer

JS Bin

Mål element på billedet

Mål et møbel eller andet interiør på billedet,
for at få det rigtige størrelsesforhold.
Klik med musen for at angive punkt 1 og punkt 2.