I starten af 1400-tallet opstod der i Italien en genfundet interesse og stolthed for oldtidens græske og romerske kultur, som havde eksisteret under det tidligere Romerrige.

Med 1900-tallets globalisering blev det for alvor muligt at udveksle f.eks. varer over lange afstande på kort tid, hvorfor det blev populært med kommerciel masseproduktion.

I løbet af 1750’erne og frem steg aktiviteten indenfor arkæologien. Sammen med oplysningstidens fremkomst i 1715 blev ønsket indenfor kunstverdenen om at vende tilbage til antikkens former.

1800-tallets Europa var præget af oprør, krige m.m. Danmark var ingen undtagelse og gennemgik i denne periode flere betydningsfulde kriser.

I løbet af 1800-tallet begyndte man for alvor at undervise elever i kunst på akademierne, fremfor at være ude i felten og blive oplært af en mester som tidligere.

I slutningen af 1800-tallet løsrev flere kunstnere sig fra impressionismen for at gå ad andre veje. En af disse var den franske maler Paul Cézanne

Grunden til, at impressionisterne fik så meget kritik, var fordi, de både male- og motivmæssigt adskilte sig fra den kunst, som man var vandt til.

Med den karakteristiske penselføring kunne penselstrøgene opstå i en flydende sammenhæng efter hinanden lige som ord i en sætning, eller når man taler.

Formålet for surrealisterne var at videreformidle de ubevidste meddelelser i drømme og psyken for på den måde at opnå en komplet frisættelse af underbevidstheden i deres kunstværker.