Spring til indhold

Kunstuddannelse? – Sådan forbereder du dig til optagelse på kunstuddannelserne

Er du interesseret i en karriere som kunstner, og vil du gerne optages på et seriøst kunstakademi eller kunstuddannelse?
Så er det ikke nok bare at være dygtig til at lave værker, du skal også vide hvad de enkelte uddannelser leder efter.

Forbered dig til din kunstuddannelse

Nogle af de ting man kan undersøge på forhånd er, hvilke kunstneriske teknikker den skole du gerne vil søge optagelse på benytter. Vil du gerne søge optagelse på et kunstakademi, er der fx en fordel at kende alle de klassiske kunstneriske teknikker – samt nogle lidt specielle, som viser at du har bred interesse for kunst. 

Kunstneriske teknikker kan fx være:

  • Akrylmaleri
  • Oliemaleri
  • Akvarelmaleri
  • Tegning med blyant, grafit, kul, kridt pastel mv.
  • Airbrush
  • Trykketeknikker som linoleum, koldnål, ætsning mv.
  • Skulptur med ler, metal, gips mv.
  • Totalinstallation/installationskunst
  • Videokunst
  • Foto
  • 3D grafik på computer
  • Billedbehandling
  • Hjemmesidedesign


Hvis du begiver dig ud i at mikse teknikker, bør du have et tydeligt kendskab til hvad du gør. Manglende viden om nogle af teknikker, viser sig med det samme for et trænet øje.

Se gamle optagelsesprøver

Hvis du skal til optagelsesprøve på en kunstnerisk uddannelse, er det en stor fordel hvis du har set hvordan sådan en tidligere har foregået. Den vil ofte indebære nogle af de helt grundlæggende teknikker og processer fra studiet. Hvis du vil på en arkitektskole, skal du fx kunne illustrere din sans for rum. Dette gøre prømært teknisk ved at tegne med perspektiv og og skygge. 

På billedskoler skal du også gerne kunne illustrere din beherskelse af et værks komposition, samt udvise forståelse for farvernes samspil. Det er altså ikke nok bare at være dygtig til at tegne så det ligner – eller ser fedt ud. 

Kendskab til kunstneriske perioder kan også være en god idé, så du kan springe rammer og tage indhold fra tidligere tiders idealer – med et nutidigt tvist. Det er altid vigtigt at vise, hvilken tid vi lever i. 

X-faktoren ved kunst

Når man er i hård konkurrence med andre, er det vigtigt at stå ud fra mægden. Det kan man gøre ved at have sin egen stil. Hvis du aflevere en mappe fuld af materiale, hvor man ikke kan se det er samme person som har frembragt værkerne, vil man ofte blive dømt ude med det samme. Hvis du har svært ved denne disiplin (det har rigtig mange kunstnere – også langt oppe i alderen), så er her nogle bud på hvordan du kan få dine værker til at være i “familie” med hinanden. 

Vælg de punkter der giver mening for dig – uden at følge dem slavisk:

  • Brug samme format på dine værker. Værker får nemt sammenhæng, hvis de har samme dimensioner.
  • Brug samme farveskala i dine værker. Afvig dog helst lidt imellem dem, så det ikke bliver kedeligt og ensartet eller fortænkt.
  • Brug samme teknik. Hvis du aflevere værker fremstillet på og af mange forskellige medier, bliver det nemt en rodet fornøjelse at skulle bedømme dem. Afvig gerne med enkelte billeder, men hav en eventuel subtil rød tråd igennem dem alle. 
  • Undervurder ikke dine kritikere. Lad være med at have samme budskab i alle værker, men varier hvad du gerne vil have at beskueren skal have ud af dem. Lad dog dette budskab have en sammenhæng. Ofte er det følelser vi ønsker at skabe i beskueren – pas på med udelukkende at ville harmoni. Ofte er det nemmere at provokere med god virkning.

Hvordan får man hjælp til sin portfolio?

Af gratis muligheder finde kunstskolen.dk som giver kurser online når det passer dig.
Der findes også både højskoler og skoler man kan søge optagelse på, hvor man kan forberede sig på at søge ind på en kunstnerisk uddannelse. Dette er dog noget som kræver en vis opsparing, da det ofte er meget bekosteligt.
Aftenskole er faktisk ikke nogen dårlig ide da man ofte går i dybden med en enkelt teknik, og på den måde opnår et tilbudsgående kendskab som virker professionelt.

JS Bin

Mål element på billedet

Mål et møbel eller andet interiør på billedet,
for at få det rigtige størrelsesforhold.
Klik med musen for at angive punkt 1 og punkt 2.