Kunstneren – Art by Jacob
Jacob er selvlært kunstner, med mere end 20 års erfaring. Hans kærlighed til farver er altid et gennemgående element i maleriet. Malingen bliver tilført lærredet via forskellige selvlærte teknikker, som spænder fra eksplosive sving, til diskrete penselstrøg. Jacob lader altid malingens tekstur og energi sætte hastigheden for maleriets tilblivelse. Han har gennem årene udstillet i hele landet og haft sine værker repræsenteret i boligmagasiner op til flere gange. Derudover har han indgået et samarbejde med et vinfirma, som har valgt tre af Jacobs kunstværker som etiketter.
Lær Jacob at kende
Art by Jacob bor med sin familie i Hornslet, og kommer oprindeligt fra Brabrand i Aarhus. Jacob begyndte at male i sammenhæng med, at han for mange år tilbage fik et staffeli og malerkit i indflytter gave. Siden da er hans kompetencer inden for kunsten kun vokset. Ved siden af kunsten beskæftiger Jacob sig med at være tømrer. Det går godt i spænd med, at han har passion for at skabe noget. Inde i hans atelier har han bygget sine egne værktøjer til at udforme sine malerier. Bl.a. et roterende bord, som han lægger lærreder på, for at skabe de ikoniske farvecirkler i hans kunst. Disse værktøjer er essentielle for at han kan kreere sine abstrakte malerier der mere nøjagtig betegnes som spin art malerier.
Jacob beskriver sig selv som en gøgler, og er altid klar på lidt sang og en dans. Han tager ikke alting så seriøst, da han tror på at man trænger bedst igennem ved at være sig selv.
Art by Jacob CV
- IBM Århus
- KBH kunst
- Kunst for alle Øksnehallen 2012
- Hammel kulturhus
- Kommunehospitalet, Århus
- Kronborg galleri Hofmann
- Landsindsamlingen for ofrene på haiti og Afrikas kvinder
- Psykiatrisk hospital, Århus
- Skolernes kunstforeninger, vejlby
- Galleri Hofmann artwork Kronborg slot
- Willis, randersvej, Århus
- Danske bank Brabrand
- FOA KBH
- Teknologisk institut
- Middelfart kommune, stabsgangen
- Rotary Hammel
- Danfoss
Min stil har udviklet sig gennem årene, men min kærlighed til farver er urørlig og gennemgående.
Når jeg går til lærredet så ved jeg aldrig, hvor det abstrakte maleri fører mig hen.
Mit udgangspunkt og tilgangen til maleriet er mere en følelse end en klar vision af et billede.